Lørdag kl. 00.17 blev en 17-årig mand fra Nexø standset af politiet på Rønnevej i Aakirkeby, mens han var fører af en personbil. Den unge bilist kørte uden en voksen ledsager, hvilket er et lovkrav for 17-årige bilister mellem kl. 20 og 05.
Den 17-årige blev sigtet for ikke at opfylde de gældende betingelser for kørsel.
Kilde: Bornholms Politi