Bornholms Politi gennemførte mandag aften en målrettet færdselsindsats mod ulovlige knallerter i Rønne. Under indsatsen blev i alt ni knallerter standset, hvoraf tre viste sig at være konstruktivt ændrede til at kunne køre for hurtigt og dermed var ulovlige.
Som resultat af indsatsen blev der udløst sigtelser til en 29-årig mand fra Aakirkeby samt to 15-årige drenge fra Rønne.
Kilde: Bornholms Politi