Døgnrapporten i Aakirkeby: mandag den 1. november

Profilbillede
dato

Aakirkeby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

En 64-årig mand fra Bornholm blev fredag formiddag kl. 10.30 i Aakirkeby sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon samtidig med, at han kørte i varebil.

En 62-årig mand fra Bornholm blev fredag formiddag kl. 11 i Hasle sigtet for at køre i personbil, selvom han var påvirket af alkohol over det tilladte. Derudover var manden frakendt førerretten, og bilen blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation.

En 18-årig ung fra Bornholm blev fredag eftermiddag kl. 13.51 i Rønne sigtet for at have ført en knallert, som var konstruktivt ændret. Knallerten blev på rullefelt målt til at kunne køre 54 km/t.

En 30-årig mand fra Bornholm blev fredag aften kl. 23.38 i Rønne sigtet for at have ført en lille knallert, selvom han var påvirket af alkohol over det tilladte.

Fredag var ATK-vognen ude på Nyker Hovedgade i tre timer, hvor en enkelt trafikant blev målt til at køre 59 km/t i en 50 km-zone. Herefter stod ATK-vognen i tre timer på Nybrovej i Østerlars, hvor en enkelt trafikant blev målt til at køre 61 km/t i en 50 km-zone.
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi