Fredag kl. 20.44 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Jernbanegade og Birgersvej i Aakirkeby.
En 26-årig mand fra Østermarie overholdt ikke sin vigepligt, da han kørte fra Jernbanegade ud på Birgersvej for at foretage en U-vending. I den forbindelse kørte han ind i højre side af en bil, der blev ført af en 41-årig mand fra Brønshøj, som kom kørende ad Birgersvej.
Den 26-årige mand havde en promille over det tilladte og blev derfor sigtet for spirituskørsel. Ingen personer kom til skade ved uheldet.