Klokken 18.05 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på Søndre Landevej. En 64-årig kvinde fra Aakirkeby blev ramt af sidespejlet på en forbipasserende bil, mens hun var ved at slå græs ud for sin ejendom.
Bilen blev ført af en 73-årig mand fra Rønne, som ikke stoppede i forbindelse med påkørslen. Manden er efterfølgende blevet sigtet for ikke at overholde sine forpligtelser ved et færdselsuheld.
Kvinden kom ikke noget alvorligt til, bortset fra lidt knubs.