Færdselsuheld på Vestermarievej i Aakirkeby: Ni-årig pige påkørt

dato

Bornholms Politi modtog fredag kl. 12.47 en anmeldelse om et færdselsuheld på Vestermarievej i Aakirkeby. En 49-årig kvindelig bilist fra Aakirkeby påkørte en ni-årig pige, der netop var steget af en bus.

Pigen løb ud på vejen bag om bussen, hvor hun blev ramt af en modkørende bil. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade ved uheldet. Den ni-årige pige blev kørt med ambulance til kontrol på Akutmodtagelsen.

Kilde: Bornholms Politi