Søndag morgen kl. 08.18 blev der anmeldt en ulykke på Kalbyvejen i Aakirkeby, hvor en hestevogn var forulykket. Ulykken skete, da hesten blev forskrækket af uvisse årsager og løb ud i grøften, hvilket resulterede i, at hestevognen væltede.
Føreren af hestevognen, en 55-årig kvinde, blev slynget af vognen og måtte efterfølgende køres til kontrol på Bornholms Hospital med en ambulance. Hesten fortsatte omkring 300 meter ud over en tilstødende græsmark, men både hest og hestevogn blev senere afhentet af kvindens pårørende.
Kilde: Bornholms Politi