En bilfører havde ramt et plankeværk i Aakirkeby og forlod stedet uden at kontakte politiet eller ejeren af plankeværket.
Ejeren af det beskadigede plankeværk opsporede selv bilen og anmeldte hændelsen til politiet. Onsdag aften besøgte en patrulje bilens ejer, der indrømmede at have påkørt plankeværket.
Bilføreren kan nu forvente en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 9 stk. 2, som blandt andet fastslår, at man hurtigst muligt skal informere den skadelidte eller politiet, hvis man har forårsaget skade på ejendom eller genstande, og der ikke er nogen til stede, der kan modtage oplysninger om trafikantens navn og adresse.