Aakirkeby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Hærværk
Vi har modtaget fire anmeldelser om forskelligt hærværk begået henover weekenden rundt omkring på øen. Hærværket består af en bil, der har fået en ridse på venstre fordør, som ligeledes er trykket ind. Derudover har en anden bil fået en bule i højre forskærm. Foruden bilerne er en postkasse sprængt itu, og der er malet graffiti på en væg. Hærværkssagerne har ikke noget med hinanden at gøre.Færdsel
Onsdag middag i Aakirkeby blev en 53-årig mand sigtet for at have overdraget førerretten af sin bil til en 48-årig kvinde, som ikke havde generhvervet førerretten. Kvinden blev sigtet for at have ført en personbil, selvom hun ikke havde generhvervet førerretten.Onsdag aften i Rønne blev en 60-årig kvinde sigtet for at have standset sin bil med begge hjulpar på en cykelsti i modsatte kørselsretning, således at det ikke var muligt for cyklister at køre på cykelstien.
Onsdag stod ATK-vognen i to timer på Nybrovej i Østerlars, hvor en enkelt trafikant ikke overholdte hastighedsbegrænsningen på 50 km/t. Senere samme dag stod ATK-vognen en time på Rønnevej i Nylars, hvor alle trafikanter i dette tidsrum overholdte hastighedsbegrænsningen på 70 km/t.