Aakirkeby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
Fredag kl. 11.49 opstod en højresvingsulykke på Store Torvegade i Rønne. En 78-årig kvindelig bilist fra Aakirkeby kom kørende ad Store Torvegade, hvor hun skulle foretage et højresving ved Uno X tanken. I den forbindelse overså hun en 49-årig mandlig knallertfører fra Rønne, hvorved hun påkørte knallertføreren. Den 49-årige mand blev kørt til hospitalet til tjek, og den 78-årige kvinde blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.En 17-årig ung mand fra Rønne blev lørdag kl. 17.15 standset på Store Torvegade i Rønne, hvor han kom kørende på en lille knallert. Knallerten blev på rullefelt målt til en at kunne køre 44 km/t. Den 17-årige blev derfor sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert. Da det var anden gang, han blev sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert, blev knallerten beslaglagt med henblik på konfiskation.