Aakirkeby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
Onsdag modtog vi to henvendelser fra borgere, der havde observeret oliespil på kørebanen på en strækningen omkring Hedegårdsvej i Aakirkeby og Nordre Ringvej i Rønne. Indsatsleder Brand kørte i begge tilfælde til de pågældende strækninger og kunne konstatere, at der var tale om en mindre mængde dieselolie, som ville fordampe af sig selv. Det var ikke muligt at finde frem til det køretøj, der lækkede olie, hvorfor vi meget gerne vil høre fra borgere, der kan have kendskab til det.En borger havde via funktionen ’Bestil en betjent’ på politi.dk ønsket en hastighedskontrol på Splitgårdsvej i Klemensker. ATK-vognen stod derfor på strækningen i to timer onsdag formiddag, hvor tre bilister blev målt til at køre over de tilladte 50 km/t. Den højeste måling var på 68 km/t.