Nyt fra Aakirkeby i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Aakirkeby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

Fredag foretog vi en færdselskontrol på Østbornholm, hvilket affødte flere sager. En 25-årig mand fra Rønne blev sigtet for at føre en personbil, selvom han ikke havde erhvervet førerret hertil. Derudover blev en 20-årig kvinde fra Midtbornholm sigtet for at have lånt sin bil ud til den 25-årge mand velvidende, at han ikke havde førerret. I forbindelse med færdselskontrollen blev to personer sigtet for hastighedsovertrædelser i 80 km-zonen på Poulskervej, og står begge til en betinget frakendelse af førerretten. En 47-årig mandlig bilist fra Sjælland blev målt til at køre 131 km/t, og en 57-årig mandlig motorcyklist fra Sjælland blev målt til at køre 141 km/t. En 17-årig ung mand fra Midtbornholm blev i forbindelse med færdselskontrollen sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger om at stande, idet han forsøgte at flygte ad en stisystem på en lille knallert. Den 17-årige blev bragt til standsning, hvor han derudover blev sigtet for at føre en konstruktivt ændret knallert, for kørsel på fortov, manglende tegngivning, defekt venstre bagbremse samt nedslidt bagdæk.

Lørdag aften kl. 18.22 blev en 56-årig mandlig bilist fra Midtbornholms bragt til standsning på Skolevej i Aakirkeby. Manden blev ved en alkometertest målt til at have en promille over to, hvilket bliver betragtet som vanvidskørsel. Bilen blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation, og manden blev kørt til hospitalet for udtagelse af blodprøve, der skal klarlægge den præcise promille.

En 19-årig mandlig bilist fra Østbornholm blev lørdag kl. 22.10 bragt til standsning på Byledsgade i Rønne. Bilen havde en usædvanligt larmende udstødning, hvorfor den blev indkaldt til syn.

 

Brand

Fredag formiddag kl. 10.52 opstod der brand i en bygning på Bukkevadsvejen i Poulsker. Branden var formentligt opstået i en bunke med flis på 1. salen i bygningens længe, og i den forbindelse var der brændt hul i gulvet. Cirka en halv time efter branden opstod, blev den slukket igen, og ingen personer kom til skade. Der vil blive foretaget undersøgelser af stedet i løbet af mandagen.

 

Hærværk

Mellem lørdag aften og søndag formiddag er to bliver blevet udsat for hærværk, mens de holdt parkeret på Stormgade i Rønne. På begge biler var det højre sidespejl blevet slået af. Vi hører meget gerne fra borgere, der kan have set noget i løbet af weekenden. 

 

Dyr

En borger ringede søndag og oplyste, at han havde fundet en død sæl i vandkanten på Levka strand. I den forbindelse blev der taget kontakt til regionskommunen, som står for håndteringen.
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi