To mænd fra Nexø anholdt i Aakirkeby for forsøg på biltyveri

dato

Søndag morgen kl. 06.58 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om et muligt biltyveri i Aakirkeby. Kort efter, kl. 08.05, blev der indgivet endnu en anmeldelse om to mistænkelige personer, der forsøgte at skaffe sig adgang til biler på Hans Rømersvej.

En patrulje fra politiet fik kontakt til de to personer, som blev identificeret som en 32-årig mand og en 30-årig mand, begge fra Nexø. De blev anholdt og sigtet for forsøg på brugstyveri af personbil samt for indbrud i et skur, hvorfra der blev stjålet en jakke og diverse værktøj.

Den 32-årige mand blev yderligere sigtet for et indbrud i Nexø natten til lørdag, hvor en playstation blev stjålet fra en villa. Han var også i besiddelse af en mindre mængde amfetamin.

Kilde: Bornholms Politi