Bornholms Politi modtog lørdag kl. 15.40 en anmeldelse fra en borger, der havde mistanke om ulovlig højtryksrensning af et asbesttag på en adresse i Aakirkeby. Brandvæsnet og Arbejdstilsynet blev inddraget i sagen.
Ved efterforskningen blev det konstateret, at firmaet, der udførte arbejdet, ikke havde den nødvendige tilladelse. Desuden var en ansat på stedet ikke uddannet til at udføre arbejdet. Virksomheden blev også sigtet for manglende korrekte oplysninger på deres erhvervskøretøj.