Bornholms Travselskab søger Baneforvalter
– praktisk stærk, maskinvant og klar til ansvar
Bornholms Travselskab søger en baneforvalter til Bornholms Brand Park. Stillingen er oplagt til dig, der kommer fra entreprenør-/anlægsbranchen, håndværksfag, landbrug eller groundsman-arbejde – og som vil have en central rolle i driften af området.
Jobbet
Du får ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af hele Bornholms Brand Park – herunder baner, bygninger, installationer og maskinpark. Dit arbejde har direkte betydning for sikkerhed, kvalitet og oplevelsen for både heste, kuske og publikum. Stillingen er på fuld tid og indebærer både aften- og weekendarbejde. Da de fleste aktiviteter finder sted i sommerhalvåret, skal du forvente, at arbejdsbelastningen varierer i løbet af året.
Dine opgaver
• Klargøring, vedligehold og løbende pleje af løbsbane, træningsbane mv.
• Reparation og drift af bygninger, hegn, staldområder og grønne arealer.
• Service og lettere reparationer af maskiner og udstyr.
• Planlægning af sæsonopgaver, renoveringer og løbsdage.
• Sikre at området altid er i sikker, funktionel og præsentabel stand.
• Samarbejde med ledelse, baneudvalg, kolleger og frivillige om en stabil drift.
Du skal være vant til maskiner og teknisk udstyr – og selv kunne løse mindre fejl og reparationer. Det er vigtigt, at du kan tage ansvar, planlægge dit arbejde og holde overblikket i travle perioder.
Vi tilbyder
• Et fuldtidsjob med stor frihed, tydeligt ansvar og mulighed for at præge driften.
• En arbejdsplads i udvikling med flere igangværende projekter og forbedringer.
• En varieret hverdag med både drift, vedligehold og sæsonrelaterede opgaver.
• Et stærkt fællesskab med medarbejdere, frivillige og lokale aktører.
• Løn efter kvalifikationer. Pensionsordning og sundhedsforsikring.
Din ansøgning, CV og eventuelle spørgsmål sendes til:
Rikke Duevang
Tlf.: 888 112 09
rikke@bornholmstravbane.dk
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Samtaler afholdes løbende indtil den rigtige kandidat er fundet.
Frist: Til stillingen er besat.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Bornholms Brand Park, Segenvej, 3720 Åkirkeby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ab8f750c-53f5-4b13-a1fa-2e52673bb864