Biodiversitetsinteresseret skov- og naturtekniker-elev til Naturstyrelsen Bornholm

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med og samtidig lære om naturpleje, biodiversitet og friluftsliv ud fra den praktiske vinkel – i noget af Danmarks smukkeste og mest særprægede natur? Så er du måske vores nye skov- og naturtekniker-elev her på Bornholm.

Kerneopgaver
Vores dagsorden har natur og biodiversitet i fokus og samtidig skal vi sikre gode naturoplevelser for brugerne af Naturstyrelsens arealer. Vi søger derfor en elev, der har interessen for at sætte sig ind i naturens processer og bruge denne viden i det daglige praktiske arbejde.

Som skov- og naturtekniker-elev hos Naturstyrelsen Bornholm kommer du til at indgå i et lille team på fire-fem skov- og naturteknikere.

Vores opgaver omfatter bl.a. rydning af vedopvækst på lysåbne naturtyper, forberedelse til urørt skov fx ved veteranisering af træer, slåning af stier, bekæmpelse af invasive arter, opsætning og vedligehold af skilte, vedligehold af trapper, broer og bord-bænkesæt og mange andre forefaldende opgaver. Der vil også være mulighed for i mindre omfang at indgå i mere traditionelle skovdriftsopgaver som fx skovning, tynding, plantning og hegning – men også disse opgaver vil have et naturmæssigt sigte.

Din profil
Først og fremmest er det vigtigt, at du har en interesse for naturens processer, er nysgerrig, har lyst til at sætte dig ind i området og lære mere om det.

Dine kvalifikationer

  • Du er i gang med eller ønsker snarrest at gå i gang med en uddannelse som skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer.
  • Du har et praktisk håndelag, er i almindelig god form og ønsker at indgå i varierende fysisk krævende arbejdsopgaver udendørs i alt slags vejr.
  • Du kan samarbejde med dine kollegaer om løsning af opgaver og du har lysten til både at lære fra andre og lære fra dig.
  • Det er en fordel, at du har grundlæggende it-kompetencer og kan bruge smartphone og pc i dagligdagen.
  • Det er en fordel, hvis du har minimum B-kørekort - eller alternativt tager det inden for det første halve år af din ansættelse.
  • Du har mod på en meget bred vifte af opgaver -alt fra nørdet naturpleje til forefaldende pedel-opgaver.
Om Naturstyrelsen Bornholm
Hos Naturstyrelsen Bornholm forvalter vi 4400 ha meget varierede naturarealer. Alt fra de klippefyldte overdrev og heder på Hammerknuden, spændende naturskove i Slotslyngen, store skovområder i Almindingen med vilde moseområder til skovrejsnings-skov i Lynggårdsskoven.

Vi er 16 medarbejdere på enheden – 9 der holder til på kontoret i Ekkodalen, 3 murere på Hammershus og 4-5 skovarbejdere rundt på arealerne.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en læreplads i et arbejdsmiljø med meget stort fagligt engagement. Vi er en arbejdsplads med en rar og afslappet omgangstone med masser af plads til faglige diskussioner om de problemstillinger, vi skal løse.

Du kommer til at indgå i en skovarbejdergruppe, hvor dine kollegaer har en stærk og bred viden på natur-, skovdrifts- og friluftsområdet – og hvor hver især har deres egne specialer.

Du får en vejleder, som bliver din gennemgående kontaktperson. Og du får kollegaer, der brænder for det, de arbejder med – og som glæder sig til at lære fra sig.

Mødetidspunkt er følgende:
15. februar til 14. november: kl. 7.00
15. november til 14. februar: kl. 7.30
En halvtimes betalt frokost pause er inkluderet i din arbejdstid.

Du skal selv sørge for bolig, men vi kan være behjælpelige med kontakter til mulige steder.

Opstart
Er i løbet af 2024 og gerne omkring sommer 2024. Vi aftaler nærmere i forhold til, hvor du er i dit uddannelsesforløb.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for skov- og naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestested er inden for Naturstyrelsen Bornholms geografiske område.

Flere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovarbejder Jesper Kaufmann på tlf. 51 52 97 89.

På vores hjemmeside kan du læse mere om at være elev i Naturstyrelsen: https://naturstyrelsen.dk/om-naturstyrelsen/job-og-uddannelse.

Vil du vide mere om uddannelsen som skov- og naturtekniker kan Skovskolen i Nødebo kontaktes her.

Sådan søger du elevpladsen
Du søger elevpladsen online ved at sende din ansøgning og CV m.m. senest tirsdag den 23. januar 2024.

Samtaler forventes afholdt mandag den 5. februar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Naturstyrelsen, Bornholm, Ekkodalsvejen , 3720 Aakirkeby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957874

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet