Brænder du for arbejdet med børn og særligt skolens yngste børn, har du i det kommende skoleår mulighed for at blive en del af vores dejlige skole. Så er det nu du har muligheden for at lægge billet ind på en af skolens allerbedste opgaver, nemlig at blive vores nye, tidsbegrænsede ansatte børnehaveklasseleder, skoleåret 2025/2026. Vi oplever nemlig en stigning i antallet af børn, der skal starte i skole.
Derfor vil vi i kommende skoleår få to mindre børnehaveklasser. Her vil du sammen med skolens nuværende børnehaveklasseleder samt en af skolens andre pædagogiske medarbejdere være med til at arbejde for den allerbedste skolegang for Hans Rømer Skolens forældre og deres børn. De skal have intet mindre!
Dine opgaver
Sammen med skolens anden og garvede børnehaveklasseleder vil du skulle sikre en god skolestart for vores nye børnehaveklassebørn. I vil sammen stå for aktiviteterne, der både handler om læring og trivsel. I vil i fællesskab arbejde med at opbygge det gode skolehjemsamarbejde, som er hjørnestenen i barnets skolegang. For at medvirke til at skabe bro mellem også skoledelen og skolens SFO, vil du udover opgaverne i børnehaveklassen også få nogle få, ugentlige timer i SFO Slusen og dermed opgaver i vores fritidsdel.
Det er lige dig - du
- har børnehjertet på rette sted
- har et anerkendende børnesyn og en tro på, at børn gør det så godt, de kan
- ser verden gennem børnenes øjne og sammen med dine kolleger skaber du en varieret, inspirerende og motiverende skoledag for vores yngste skolebørn
- er god til klasserumsledelse, er tydelig og nærværende
- ønsker at være en del af et udviklende og forpligtende teamsamarbejde, hvor I sammen står for dagens aktiviteter og afviklingen af disse
- er dygtig til at skabe det gode og tillidsfulde forældresamarbejde
Det her er vores skole
På Hans Rømer Skolen arbejder vi med afsæt i vores vision om at danne væredygtige børn og unge med fokus på læring og trivsel, så hvert enkelt barn bliver klædt bedst muligt på til at kunne begå sig i samfundet
På vores skole har vi børn, der lærer og trives. Vi er vilde med at drive skole og er gode til det. Vi arbejder med det, der virker og ud fra en fælles, didaktisk, pædagogisk tilgang. Vores elever er skønne børn, der præsterer på niveau, i den nationale trivselsmåling ligger vores elever godt. Vi er en ambitiøs og kompetent personalegruppe, som ansatte trives vi. Vi har en velfungerende skolebestyrelse samt en positiv forældrekreds.
Lidt bonusinfo, herunder lidt praktisk
Hans Rømer Skolen ligger mellem skov & strand og dækker land & by. På skolen er der cirka 240 elever samt 40 ansatte, heraf to sekretærer samt et ledelsesteam på tre (skoleleder og to mellemledere).
Der vil forud for tilbud om ansættelse blive trukket reference. Angiv derfor allerede i din ansøgning, at du giver samtykke til referencetagning samt angiver hvem, vi kan trække reference hos.
Fælles om at levere det bedste
Øens seks folkeskoler, to specialskoler og ungdomsskolen arbejder tæt sammen om at give eleverne den højest mulige kvalitet i undervisningen og en sund trivsel. Vi deler viden, og udnytter fordelene ved at arbejde sammen. Hver folkeskole er unik og har deres personlighed. Fælles for os er, at vi er åbne ud mod omverdenen og en aktiv del af lokalsamfundet. Alle vores skoler har naturen lige uden for døren. Det udnytter vi til, at give eleverne en grøn (ud)dannelse. Vi sætter pris på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene til vores børn. Velkommen til Fælles Folkeskole Bornholm.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
11-06-2025
Samtaletidspunkt
16-06-2025
Ansættelsesdato
01-08-2025
Kontaktperson
Skoleleder
Pernille Rigstad-Andersen
56923405 / 30465627
I dagene den 25. - 28. maj kontakt mellemleder Linette Sanchez på 23426124
Arbejdssted
Hans Rømer Skolen
Skolevej 7, 3720 Aakirkeby
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hans Rømer Skolen, Hans Rømersvej, 3720 Aakirkeby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d6ad5d68-c993-4152-9eb0-fc67816d90b5