Bornholms Politi: Seneste nyt fra Aakirkeby - fredag den 11. december

Profilbillede
dato

Aakirkeby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

Færdselsafdelingen var torsdag den 10. december ude for at kontrollere hastighed forskellige steder på Nord- og Østbornholm. Det blev til 9 hastighedsovertrædelser i tættere bebygget område, hvor den værste kørte 92 km/t. Alle trafikanterne blev kontrolleret for spirituskørsel, men der var heldigvis ingen påvirkede. 

Det samme var ikke helt tilfældet den 10. december kl. 1615 på Nexøvej i Aakirkeby, hvor en 21 årig kvinde blev standset i sin bil på grund af en defekt baglygte. Det viste sig, at hun var påvirket af euforiserende stoffer, så hun blev anholdt og indbragt til Akutmodtagelsen for blodprøveudtagning. Hun må nu vente julen over på analyseresultatet.

En rumænsk lastvognschauffør måtte 10. december tage en overnatning på hotel i Rønne, da hans lastvogns digitale kontrolapparat ikke virkede, da han kørte på Åkirkebyvej i Rønne. Lastvognen blev foreløbigt beslaglagt og bragt til et værksted med henblik på nærmere undersøgelse, da der var mistanke om, at chaufføren kunne tænde og slukke for kontrolapparatet under kørsel.

 
Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi