Bornholms Politi: Seneste nyt fra Aakirkeby - onsdag den 14. april

Profilbillede
dato

Aakirkeby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

En 38 årig mand fra Rønne blev tirsdag ved 14-tiden standset rutinemæssigt i en bil på Østergade i Rønne, hvor det viste sig, at han ikke havde noget kørekort. Han må nu dykke dybt i pengepungen for at betale bøden. Han kunne formentlig have fået et kørekort for de samme penge.

Færdselsafdelingen var tirsdag på gaden ved Åvangsskolen, hvor 6 forældre må til lommerne for ikke at respektere skiltningen ved skolen, da de kørte deres børn i skole. Senere var der målrettet færdselsindsats i Aakirkeby, Østermarie, Svaneke Havn og Nexø. Det blev til en sigtelse for at have forladt sin motorcykel uden opsyn med motoren i gang og en sigtelse for at have kørt i traktor uden reflekser og med bagudrettede arbejdslygter tændte, så bagfrakommende trafikanter blev blændet.

Brand

Politi og brandvæsen rykkede tirsdag kl. 2020 til brand på en adresse på Ndr. Grisbyvej i Ibsker. Det viste sig, at der var gået ild i et plankeværk. En beboer på ejendommen havde selv fået slukket med vand, men for en sikkerheds skyld blev der lavet et eftersyn på stedet.

ATK

Målebilen holdt tirsdag 1½ time på Segenvej i Almindingen i 70 km/t zonen. En enkelt passerede med 89 km/t. På Poulskervej udenfor byzonen stod det værre til, da 8 trafikanter kørte for hurtigt. Den værste opnåede et klip med 115 km/t. 

Hærværk

Der har i april måned været mindst 8 tilfælde af hærværk med knuste ruder i blandt andet Hasle og Klemensker. Der er nu sigtet en 15 årig pige, og en 13 årig pige samt en 12 årig dreng er afhørt og har tilstået deres medvirken.
 
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi