BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nyvest Centret søger centerleder til tiltrædelse snarest.
Nyvest Centrets faciliteter er idrætshallen med cafeteria og det tilhørende Nylars Samlingshus, Nyvest Skyttecenter samt boldbanen med tilhørende bålhytte, og er beliggende på Kirkevej 2, 6 og 8, Nylars, 3720 Aakirkeby.
Centerlederen er ansvarlig for centrets daglige vedligeholdelse og drift, både praktisk og økonomisk.
Som centerleder skal du varetage den daglige vedligeholdelse og drift sammen med centrets øvrige personale og sørge for at centret fremtræder pænt og imødekommende både indendørs og udendørs.
Som centerleder skal du også sørge for varetagelse af regnskab og udlejning og gerne komme med nye ideer. Det vil også være en stor fordel, hvis du kender til driften af køkken og cafe/forsamlingshus.
Som centerleder skal du være fleksibel og kunne planlægge arbejdsopgaverne for hele personalet på årsbasis, idet der er størst aktivitet i vintersæsonen, men også gerne udvikle nye områder til gavn for vores idrætsudøvere og for lokalsamfundet.
Som centerleder repræsenterer du centret ud ad til overfor idrætsudøverne i hallen og overfor gæster til møde eller fest i Samlingshuset eller andre arrangementer i Centret.
Centerleder refererer til centrets bestyrelse, der vil være en positiv sparringspartner.
Det forventes at du en glad og udadvendt person med hang til et spændende og afvekslende job med mange bolde i luften, så send en ansøgning med dit CV – senest mandag den 23. oktober 2023 til:
bestyrelsesformand Jørn-Ole Kristoffersen,
Kofoeds vej 5, Lobbæk, 3720 Aakirkeby,
eller på mail jokristoffersen@mail.dk
tlf: 51 24 66 09.
hvor du også er velkommen med eventuelle spørgsmål.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
S/I NYVEST CENTRET, Kirkevej, 3720 Aakirkeby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920124