Passioneret pædagog søges til Børnehuset Trilobitten i naturskønne omgivelser

dato

Velkommen til Børnehuset Trilobitten

Børnehuset Trilobitten er en integreret daginstitution beliggende i naturskønne omgivelser lidt syd for Aakirkeby – nabo til NaturBornholm. Vi har plads til 36 vuggestuebørn og 96 børnehavebørn, fordelt på henholdsvis 3 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper. Huset blev bygget i 2014 og har netop i 2024 fået en ny og moderne tilbygning til vuggestuebørnene.

Vi tror på, at det at være barn har værdi i sig selv, derfor arbejder vi hver dag på at skabe trygge og udviklende rammer, der understøtter det gode børneliv for alle børn. Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i værdier som nærvær, nysgerrighed og leg, og vi udvikler løbende vores profil, læreplan og hverdag i tæt samarbejde med forældre og forældreråd.

I Trilobitten har vi også et stærkt fællesskab præget af traditioner, fælles aktiviteter og en inkluderende kultur, hvor både børn og voksne trives.

Pædagog søges til børnehaven – vi leder efter dig, der:
  • Møder børnene med anerkendelse, varme og respekt, og ser det enkelte barns potentiale.

  • Er legende og kreativ, og bringer legen aktivt ind i hverdagen som en lærende og udviklende proces.

  • Er nysgerrig og fagligt reflekterende, og deltager aktivt i videreudviklingen af vores pædagogiske miljø.

  • Er smilende, imødekommende og åben, og bidrager positivt til stemningen i huset.

  • Har en inkluderende tilgang og ser forskellighed som en styrke i det pædagogiske fællesskab.

  • Er omsorgsfuld og nærværende, og skaber trygge og tillidsfulde relationer til børnene.

  • Har styr på skriftlighed og dokumentation, og kan arbejde med læreplaner, refleksioner og evaluering.

  • Ser forældresamarbejde som en naturlig og vigtig del af arbejdet, og møder forældre med respekt og lydhørhed.

  • Ønsker at arbejde med inklusion og evalueringsmodeller med afsæt i Bent Madsens tilgang og børnesyn.

Vi tilbyder et stærkt kollegialt fællesskab, høj faglighed og mulighed for at sætte dit præg på børns hverdag og udvikling i et inspirerende miljø tæt på natur og gode rammer.

Lyder det som noget for dig? Så vil vi glæde os til at høre fra dig.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

05-02-2026

Samtaletidspunkt

12-02-2026

Ansættelsesdato

01-03-2026

Kontaktperson

faglig pædagogisk leder
Thomas Schroll Kristensen
56924408 / 20166615

Arbejdssted

Børnehuset Trilobitten
Grønningen 32, 3720 Aakirkeby

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Trilobitten, Grønningen, 3720 Aakirkeby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c919a915-f97a-4328-9d3e-20b5e4d8a8e2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet